Vi vil i 2011 holde følgende kurs i Norge:
 

Om Multivib

Multivib er behandling med lavfrekvente lydbølger, der styrker hver eneste celle i din krop og hjælper kroppen til at reparere sig selv indefra.

Lydvibrationerne masserer hele kroppen på én gang og hjælper den til at genoprette sin naturlige balance. Behandlingen hjælper din krop med at udrense affaldsstoffer, virker afslappende og hjælper dig til slippe de spændinger, som ofte er skyld i smerte.

Mange har allerede oplevet, hvordan lydvibrationsbehandlingen har god effekt på både almindelige hverdagsgener og mere kroniske lidelser – læs deres beretninger her.

Hvad gør Multivib-behandlingen?

  • Giver overfladisk og dyb vævsmassage
  • Virker på glat og tværstribet muskulatur
  • Lindrer smerter
  • Stimulerer blodcirkulationen
  • Påvirker niveauet af stresshormon i kroppen
  • Påvirker det vegetative nervesystem.

Behandlingen har vist sig at give gode resultater ved blandt andet rygsmerter, piskesmæld, smerter i nakke og skuldre, søvnbesvær, stress, rygerlunger og dårlig fordøjelse. Mange oplever bedring af problemer, som andre behandlingsformer ikke har hjulpet dem med.

Om behandlingen
Lydvibrationerne overføres til din krop via 10 vibrationshøjtalere, der er indbygget i en madras. Under behandlingen ligger du fuldt påklædt på madrassen, mens du mærker en behagelig fysisk vibration af kroppen.

Behandlingen har så god effekt, fordi lydbølger går rigtig godt igennem den væske, som udgør cirka 75% af menneskekroppen. Vibrationerne masserer derfor hele kroppen fra huden gennem musklerne til de indre organer.

Om udstyret og behandlerne
Multivib-konceptet er bygget op omkring en serie cd’er med lavfrekvent lyd i forskellige frekvenser, som vælges alt efter hvilke lidelser, der skal behandles. Lydene overføres til kroppen via en cd-afspiller og en madras med 10 vibrationshøjtalere placeret på strategiske steder.

Multivib-udstyret er baseret på Olav Skilles mange års erfaringer med lydvibrationsterapi og er meget enkelt at bruge. At få gode resultater kræver dog, at behandleren kombinerer udstyrets kunnen med sin faglige viden og erfaringer om den menneskelige anatomi og fysiologi, da sygdomsforløb jo ofte er komplicerede og resultat af flere faktorer.

Det vigtigt for os, at Multivib-behandlere er dygtige og kompetente behandlere. Derfor arrangerer vi løbende kurser i brugen af Multivib, hvor behandlerne også hører om det nyeste inden for lydvibrationsbehandling. Kombinationen af godt udstyr og opdateret viden gør til stadighed Multivib til en god og effektiv behandlingsform.

Kan lyd helbrede?

Kan det virkelig være rigtig at lyde kan være med til at styrke og i visse tilfælde helbrede sygdomme i os mennesker?

    Ja

Den forskning der i dag beskriver vores cellers fysiologi, giver os et billede af at lyd, i de rette frekvenser, indvirker kraftigt på vores cellers sundhedstilstand.

  • Det kan måles at lydsignaler stimulerer hjernen.
  • Lyd kan benyttes til udvikling af fysiske og psykiske færdigheder.
  • Det kan måles at lyd kan stimulere hormoner og andre signalstoffer i kroppen.
  • Det kan måles at hjertefrekvensen kan ændres ved lyd påvirkninger.

Kilde: Audun Myskja: Musik som Medicin, Læge og forsker i lyd.

 

Hvordan kan lyd helbrede?

For at lyd og musik skal kunne påvirke vores celler, skal molekyler i cellerne og i deres omgivelser kunne svinge, med frekvenser i det hørbare område. På denne måde kan en resonans mellem lyd og krop opstå, hvorved der kan ske en energi overførsel fra lyden til cellerne. Vi kender det fra musikkens verden, når et instrument skal stemmes til den rette frekvens bruges en stemmegaffel, som man ved svinger med den tone frekvens man ønsker at indstille efter.

Lyde vibrerer med forskellige frekvenser som opfanges af øret i det omfang dens funktion tillader det. Forskere har målt at disse lydvibration også forplantes via knogler og akupunkturpunkter i huden (Audun Myskja: Musik som Medicin). Lyden videregives derefter via nervebaner til hjernen og kroppen. Måden hvorpå en lydvibration når vores celler er via vores saltholdige kropsvæske.

Vores krop indeholder en saltkoncentration som er næsten identiske med vores oceaner på kloden. Forskere mener ikke det er en tilfældighed idet kombinationen væske og salt danner en livsvigtig leder af elektromagnetiske vibrerende bølger som alle levende celler benytter sig af når de skal kommunikere med hinanden inde som ud (Dr. Barbara Hendel og Peter Ferreira: Water and Salt, The essence of life). Et eksempel alle kender er delfiners kommunikation med hinanden. Den foregår via sonar lyde gennem saltvandet. Disse sonar lyde er ikke hørbare i det frekvens område vores celler i ørene opfanger. Men det er påvist at vores celler i kroppen har stor gavn af at vibrere i delfinens sonar frekvens område (100-200.000 Hz). Libby Layne: Sound of the Dolphin's Psalm; Delphiris:"The Dolphin lady" a book about dolphins, shells, sounds and healing.

Vores celler kommunikerer også via lyd.

Nyere forskning viser at vores celler frembringer lyde i audio frekvens området (se frekvens skema på sidste side). Forskere fra kemisk institut på UCLA (USA) har optaget at celler frembringer lyd i audio frekvens området (Science 2004; vol. 305: 1147-1150). Grunden til vi ikke kan høre hinanden synge, skyldes at vi består af 70-80% vand. Vand hæmmer lydens udbredelse. Prøv at råbe under vand, lyden høres meget dårligt. Men vand kan bære vibrationen fra lyden, og lydvibrationer påvirker de opløste stoffer i vandet og dermed aktiviteten af disse. Her bliver det spændende, for nyeste forskning viser at det er kroppens vand med dens elektriske ladede, polære og apolære molekyler som bestemmer hvorledes, proteiner og nu også vores DNA, får deres tredimensionelle aktive form (Biophys J. 2005 August; 89(2): 903–911.). Det betyder at alle de stoffer som er tilstede i vores drikkevand og badevand, vil kunne påvirke aktiviteten af kroppens proteiner, men også udtrykningen af vores arvekode. Så alt det forurening vi byder vores vande, alle de lyde og frekvenser fra mobiltelefoner og trådløse netværk vi går i, kan viser sig nu at kunne have en direkte indflydelse på dig og din sundhed på det farligste sted – nemlig påvirkning af din arvekode.

Nerver sender deres information via lyd.

Nerveinformationer er ikke elektriske impulser men lydimpulser. Denne nyeste viden kommer fra det danske forskningscenter Niels Bohr Instituttet.

Heimburg T, Jackson AD.The thermodynamics of general anesthesia. Biophys J. 2007 May 1;92(9):3159-65. Epub 2007 Feb 9.

Alle medicinske og biologiske lærebøger siger, at nerver fungerer ved at sende elektriske impulser langs med nervebanen. ”Men for os som fysikere kunne det ikke være forklaringen. Elektriske impulser vil producere varme – sådan er fysikkens love om termodynamik, og vi kan ikke observere nogen varme fra nervebaner”, fortæller lektor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Institutet  på Københavns Universitet. Han er ph.d. i biofysik fra Max Planck Universitet i Göttingen i Tyskland, hvor biologer og fysikere ofte arbejder sammen – ellers er det de fleste steder to adskilte verdener. Thomas Heimburg er ekspert i biofysik, og da han kom til Niels Bohr Institutet i Danmark mødte han professor Andrew Jackson, der er ekspert i teoretisk fysik. De blev enige om at forske i nervebaners grundlæggende måde at fungere på.

Fysikken forklarer biologien
Nervebaner er ’pakket ind’ i en membran, der består af fedtstoffer og proteiner. Ifølge den traditionelle molekylærbiologisk forklaring sendes der en impuls fra den ene ende af nerven til den anden ende ved hjælp af elektrisk ladede salte, der passerer gennem nogle ion-kanaler i membranen. Det er en kompliceret proces, som en række forskere gennem årene har modtaget Nobel-priser for at beskrive. Men det, at nervebanen ikke bliver varm, modsiger - ifølge fysikerne - den molekylærbiologiske teori om en elektrisk impuls, som skabes ved hjælp af kemiske processer.

I stedet kunne nervebanens impuls forklares meget mere simpelt med en mekanisk puls, mente de to fysikere. En sådan puls kunne være lyd. Normalt spreder lyd sig ud som bølger, der bliver svagere og svagere, men under særlige omstændigheder i det medium, som transporterer lyden, kan der opstå en lokal puls-enhed, en soliton, som bevæger sig koncentreret uden at spredes, uden at ændre form og uden at miste styrke. Nervebanens membran består af stoffer, der minder om olivenolie. Ligesom vand ændrer tilstandsform med temperaturen, gør olie også, og ligesom man kan ændre vands frysepunkt ved at tilsætte salt, kan man også ændre oliens smeltepunkt med salte. Forskerne fandt, at sammensætningen af stofferne i nervebanens oliemembran lige præcis var sådan, at smeltepunktet var forrykket i forhold til den omgivende temperatur, og der dermed kunne opstå de koncentrerede lydpuls-enheder. Deres teoretiske beregninger giver nøjagtigt de samme resultater: Nerveimpulser er lyd-pulser. 

(udrag af nyhedsbrev fra Niels Bohrs institut. Findes på : http://www.nbi.ku.dk/side24176.htm?foredragid=5298&param2=24176luk&context=2)

Hvordan opfanger og udsender vores celler lyde?

Alle celler er elektrisk opladede. Raske celler er mere negative indeni i forhold til sine ydre forhold. Denne opladning sker ved at cellen kan transportere ladede salte (kaldet ioner når mineraler har en ladning på sig) over cellemembranen. Til det brug sidder der i alle celler membran et protein som opfører sig som en lille pumpe. Denne pumper kaldet natrium-kalium pumpen, og ekspedere flere positive natrium-ioner ud af cellen end positive kalium-ioner ind. Dette gør at flere positive ladninger pumpes ud end der kommer ind, herved bliver cellen mere negativt ladet indvendig end udvendig. Denne opladning kaldes cellens membran potentiale. Hver celletype har sit individuelle membranpotentiale (eks. Nervecellen -70mv, mastcellen -10mV).

Via de almindelige fysiske love her på jorden tiltrækkes negative ladede stoffer mod positive og omvendt. Derfor anvender cellen dens opladning til at kontrollere transport af andre ladede stoffer ind og ud over cellemembranen, gennem andre proteiner (kaldet ionkanaler) (se eksempel herunder).

Denne kontrollerede strøm af stoffer bruger cellen til at lave vibrerende signaler med. For når ladede partikler er i bevægelse dannes elektromagnetiske bølger med forskellige frekvenser. Det er disse bølger at forskerne kan måle omkring organ- og nerveceller.

En celle kan ikke leve uden disse ionstrømme, de bestemmer hvordan celle skal udføre sin funktion og sørge for kommunikationen til resten af kroppens celler. Men de kan blive ødelagte af elektriske signaler og forurenende ladede stoffer fra omverdenen. De kan også påvirkes af dine hjernebølge vibrationer.

Siden den første ionkanal blev opdaget, er det fundet at fejl eller mangler ved ionkanalers funktion er impliceret i mange sygdomme, heriblandt diabetes, hjerte arytmi, neurologiske og psykiatriske sygdomme, mavetarm problemer, og højt blodtryk mm. En fejlfunktion i en ionkanal kan ændre timing for et hjertslag, få en hjernecelle til at ”tale” for lidt eller for meget med sin nabo celle, eller sammentrække en blodåre for meget så blodet ikke kan strømme. Meget medicin på markedet i dag har deres virke på ionkanaler i cellen heriblandt diazepam mod angst og urotilstande, sulfonylureas til type 2 diabetes, ja selv hår midlet mod skaldethed regaine.

Da man nu ved at vores celler kommunikere med lyd, vil det i fremtiden være oplagt at prøve at hjælpe celler til en optimal funktion, med kroppens egne redskaber - nemlig lyd vibrationer.